Vi tilbyder komplette sportsgulve med undergulvskonstruktioner. I vores sortiment med sports- og idrætsprodukter finder I mobile løsninger, som let kan lægges i forbindelse med enkeltstående arrangementer. Vi har desuden afdækningsmaterialer, der kan bruges til beskyttelse af et eksisterende sportsgulv, når hallen benyttes til andet end sport og idræt – for eksempel koncerter, sammenkomster og lignende. Derudover tilbyder vi renovering og vedligeholdelse af eksisterende idræts- og sportsgulve.
Det rigtige sportsgulv
At finde det rigtige halgulv er afgørende for, om man får en vellykket sportshal. For at valget af sportsgulv skal blive så godt som muligt, er der flere faktorer, som man skal have med i overvejelserne. Uanset om et sportsgulv skal benyttes af børn, unge, fritidsmotionister eller elitesportsfolk, skal man ikke gå på kompromis med:
- Komfort: Gulvet skal være skånsomt for udøveren, så ledbånd og led ikke bliver skadede under udførelse af sportsgrenen.
- Sikkerhed: Gulvet må ikke være for glat eller for groft, men skal være lige tilpas. Sportsgulve skal sikre et godt fodfæste til hurtige og sikre bevægelser.
- Holdbarhed: Et nyt sportsgulv er en stor investering, og skal kunne holde længe.
- Vedligehold: Gulvet skal være slidstærkt og let at holde rent.
Tre forskellige typer sportsgulv
Når det gælder sportsgulv-opbygning findes der grundlæggende tre typer:
Punktelastiske
En blød overflade, der ofte vil være på et hårdt underlag, f.eks. beton. Anbefales til mindre haller, børnehaver og aktivitetsområder.
Fladeelastiske
En hård overflade, som kan lægges på et fjedrende undergulv. Anbefales til sportshaller med fokus på basketball, hvor man gerne vil have så godt et boldopspring som muligt.
Kombi-elastiske
Her har gulvet en fjedrende underkonstruktion i kombination med en punktelastisk overflade, som man f.eks. finder i et Taraflex-sportsgulv. Anbefales til alle former for gymnastik, samt til sportshaller indrettet med henblik på flere forskellige idrætsformer.
Skal du anlægge fitnessanlæg? Se vores udvalg af fitnessgulve og produkter til udendørs fitness og bliv inspireret til spændende fitnessområder.